Procurement Director
Indkøbschef
tilbydes
til international virksomhed som har drifts- og procesmæssig optimal udnyttelse af forsyningskæden øverst på dagsordenen.
Ansvarsområde
Kandidaten har arbejdet indenfor maskinindustrien, elektronik- og medicobranchen, & med offentlige indkøb i flere store organisationer. Titlerne har op igennem karrieren været indkøbschef, logistikchef, strategic buyer med flere. Kandidaten har 4 års erfaring fra global medicovirksomhed, 6 års erfaring fra indkøb af materiel til forsvaret og transportbranchen - indkøb med budgetmæssigt ansvar for op til 2,8 mia. kroner. Kandidaten har desuden fungeret i alle led i forsyningskæden lige fra producent til detailleddet.
Kandidaten har som leder af indkøbsfunktionen for en statsejet organisation forestået udarbejdelse af virksomhedens indkøbsstrategi samt design af implementeringsfasen. Kandidaten har desuden gennemført forandringerne sammen med sit hold af kolleger.
Kandidaten har ekspertise i at forenkle kompliceret supply chain materiale således at den skriftlige og mundtlige kommunikation af indkøbsstrategier, handlingsplaner og tilhørende mål kommunikeres ud, så alle i organisationen uanset teoretisk og erfaringsmæssig baggrund har forstået aktiviteterne. Derved formår kandidaten altid at skabe buy-in og det er muligt for alle at trække i samme retning overfor såvel interne som eksterne leverandører.
Kandidaten har som ansvarlig for indkøbsfunktionen stor erfaring i udarbejdelse af kontrakter og rammeaftaler, som både er komplekse og tunge og hvor han sikrer tværfaglige interesser herunder at ingeniører og andre specialister bliver spurgt til råds. Kandidatens ansvar kan derfor omfatte sourcing og indkøb af alt lige fra råvarer, komponenter, serviceydelser til hele vogntog.
Opgaver
Kandidaten kan løfte varierede opgaver indenfor supply chain management, specielt procesoptimering og tværfagligt indkøbssamarbejde er hans styrke. Kandidaten har stærke forhandlingsevner både overfor eksterne og interne leverandører og formår at være en gevinst for enhver virksomhed og dens leverandører.
Kandidaten har stor erfaring i at finde besparelser og effektiviseringsmuligheder, idet han udviser kreativitet i sin anskuelse af indkøbsfunktionen i hele virksomhedens forsyningskæde. Kandidaten vil finde udfordringer i at medvirke til reduktion af samtlige logistikomkostninger i arbejdet med sine forsyningskæder. Kandidaten benytter og arbejder med et fem-trins perspektiv, således at det optimale indkøb kommer i hus.
Kandidaten vil kunne udfordres i at designe og udvikle et koncept for strategisk leverandørsamarbejde og integration af indkøbsstrategier, - processer og - politikker i sin virksomhed, fordi han har gjort det før i flere forskellige virksomheder og hurtigt kan dokumentere effekt på bundlinjen. Kandidaten har desuden gennemført LEAN aktiviteter bl.a. i en større politisk organisation og den kommende virksomhed vil kunne udnytte hans erfaring på dette område.
Profilen - den teoretiske
Kandidaten har en unik kombination af uddannelser og praktisk erhvervede erfaringer, der gør ham til et meget velafbalanceret menneske, der både evner at tænke og arbejde praktisk og strategisk. Kandidaten har komplette og afsluttede uddannelser lige fra Merkonom i henholdsvis indkøb og markedsføring til en HD i logistik (HD,L) og endelig en MBA med speciale i Supply Chain Management fra en af de førende uddannelsesinstitutioner i Frankrig. Kandidaten begår sig ubesværet på engelsk.
Profilen - den ledelsesmæssige
Kandidaten har lang praktisk erfaring som leder og det at opnå resultater gennem andre. Han leder i dag en større medarbejderskare. Hans eminente evne til at visualisere løsninger, vej og retning gør ham til et menneske, der udviser netop det lederskab, der skaber mærkbare langvarige resultater inden for mangfoldighedsledelse. Kandidaten evner second-to-none at organisere og motivere sine medarbejdere i en stærk team-ånd, hvor alle kender roller og ansvar både som individer og som en del af holdet. Kandidaten har ikke svært ved at uddelegere og lade andre udvikle sig. Kandidaten er en god vejleder for sine medarbejdere, hvilket medarbejdertilfredshedsmålinger gennem flere år også viser.
Profilen - den personlige
Han er en stærk forhandler både internt og overfor leverandører - en udpræget god indkøber med en stærk evne af godt "købmandsskab" kombineret med stor forståelse for de logistiske problemstillinger. Kandidaten simplificerer komplekse SCM begreber til letforståeligt sprog målrettet forskellige niveauer i organisationen. Han er desuden "sælgertypen" hvilket er en særlig fordel i forhandlinger med monopolleverandører, hvor helt særlige afhængighedsforhold (power & dependence) gør sig gældende.
Kandidaten er på sin ydmyge facon ambitiøs, ønsker konstant læring og til enhver tid at levere, hvad der forventes - og måske lidt mere til. Han er meget udadvendt, glad og lyttende, hvilket mennesker omkring ham mærker. Han udviser et stærkt engagement overfor både nye og eksisterende relationer, et engagement og socialt sind, der smitter og gengældes af hans omgivelser.
Han er i starten af fyrrerne, hvor familien også tæller to store drenge.
Bonusinfo
Kandidaten er trods sin tunge teoretiske ballast et meget praktisk orienteret menneske, der får tingene gjort og til alles forståelse uanset teknisk kompleksitet. Desuden har han gennem sit virke som frivillig i socialt arbejde bevist, at han indeholder et stort overskud.
Jeres muligheder og udbytte
Set fra kandidatens side venter der en placering i virksomhedens ledergruppe - med alle de udfoldelsesmuligheder og den indflydelse, I er villige til at give jeres nye leder. Kandidaten er rejsevant, så fordrer jobbet aktiviteter af kortere eller længere varighed i udlandet, eksempelvis sourcing aktiviteter eller decentral kompetenceudvikling af indkøbsfunktionens medarbejdere, så har jeres virksomhed mulighed for at drage nytte af en allerede opnået erfaring. I kan opnå kreativitet, innovation og fornyelse til jeres virksomhed gennem ansættelse af kandidaten. Så leder I efter en stærk chef for indkøb eller procurement, tværfagligt indkøbsarbejde, kompetenceudvikling, optimering af forsyningskæden til jeres virksomhed, så start med at finde ud af om denne kandidat også vil kunne gøre en forskel i jeres virksomhed inden, I sætter den helt store rekruttering i gang.
I bedes sende jeres interesse, samt angivelse af kontaktdata til topcandidate@foundbyus.com.
Så kontakter vi jer indenfor 24 timer.
Yderligere information om kandidaten kan fås ved direkte henvendelse til Found by us, CEO & Headhunter Belinda Bramsnæs, på telefon 21 40 02 02. Fuldt kendskab til denne kandidats identitet og c.v, fås ved accept af Found by us' forretningsbetingelser.