International Salgsdirektør
tilbydes
til
virksomhed indenfor medico, biotek og healthcare
Kandidaten vil være det bedste bud, for en virksomhed, der har brug for en person med indgående forstand på international virksomhedsstruktur, på at lukke store ordrer og øge markedsandele.
Ansvarsområde
Denne kandidat har allerede succesfuldt opnået resultater og vist sin gennemslagskraft som ansvarlig for afsætning gennem mange år i internationale virksomheder. Kandidatens karriere har i overvejende grad handlet om afsætning, hvor titlerne har været area sales manager, salgsdirektør, salgs-og marketingdirektør og administrerende direktør. Kandidaten har erfaring indenfor medico branchen, maskinindustrien, tøjbranchen, og IT.
Han forstår om nogen anden key account management! Eksempelvis var det muligt, at holde en høj indtjening og fast holde og udvikle én kunde, som alene udgjorde 32 % af virksomhedens samlede omsætning. Med kandidaten ved roret udviklede han, i samarbejde med den øvrige organisation, periferiydelser til virksomhedens kerneprodukt, der gjorde exitbarriererne til at skifte leverandør store for kunden. Et sådant ansvar er spændende for kandidaten at udfordre.
Et andet ansvarsområde, der falder kandidaten naturlig er ledelse af internationale organisationer med vidt forskellige uddannelsesmæssige og kulturelle baggrunde. Kandidaten har ledet, styrket og slanket salgs- og marketingorganisationer i Europa, USA og Japan gennem indførelse af en stærk teamkultur med basis i moderne ledelsesprincipper.
Projektledelse i forbindelse med opstart og lancering af nye forretningsområder, hvad enten det er som udløber af en R&D proces eller integration af en ny forretningsenhed efter f.eks. en omstrukturering eller en akkvisition.
Opgaver
Opgaverne, der udfordrer kandidaten kan være mange. Om opgaven står på at udvikle en gennemgribende og strategi og handlingsplan i virksomheden med henblik på forretningsudvikling, at udvikle en ny model til pipeline styring, eller at stå for at implementere et nyt CRM system, så går kandidaten systematisk og professionelt til værks.
Kandidatens holistiske syn på virksomhedens succesfaktorer har bragt ham i spidsen for at skulle omfavne store problemstillinger, nedbryde disse og endeligt at eliminere disse. Eksempelvis havde man i en virksomhed indkøbt en et stort og moderne indfarvnings og produktionsanlæg, der kunne fremstille special designs i tæpper f.eks. logo og andre unikke designs. Anlægget var indkøbt for at styrke afsætningen, afsætningen udeblev, blandt andet fordi ingen rigtig kunne håndtere design og salgsprocessen og prissætningen. Kandidaten identificerede problemstillingen, lod sig udstationere i henholdsvis England og Frankrig for at lære datterselskaberne projektsalg, prissætning og pipelinestyring. En indsats der støttede en omsætningsfremgang på 40 %. Udvikling og positionering af virksomhedens brands indenfor B2B og B2C. Han har også med stor succes været del af akkvisitionsteam, ligesom han var hovedaktør i et internationalt virksomhedssalg, som resulterede i en meget attraktiv pris for ejerne.
Profilen - den teoretiske
Kandidaten tog tidligt i sin karriere en HD i udenrigshandel, der senere blev suppleret med en MBA fra en af Skandinaviens førende uddannelsesinstitutioner - vel at bemærke med en award for sit afgangsprojekt. Derudover har kandidaten gennemgået diverse ledelseskurser samt LEAN management.
Profilen - den ledelsesmæssige
Kandidaten har allerede mange års ledererfaring - allerede fra han var midt i 20'erne, hvor han kunne skrive eksportchef på visitkortet. Det er ikke uden grund, at han så tidligt i sin karriere beskæftiger sig med salg over landets grænser, og at han tidligt udøver sin ledergerning. Han er konkurrencebetonet og anstrenger sig for at vinde salget. Han får tidligt medarbejderansvar og lærer sælgerkorpset, hvordan man blandt andet ved analyse og nøje planlægning øger mulighederne for at indhente ordrerne.
Kandidaten vil være den dynamiske drivkraft for væksten i salget; via sin personlighed, charme og vid vil han skabe sig en position som det naturlige samlingspunkt for både det interne og det eksterne salg ligesom kandidaten vil udvikle og optimere samspillet mellem øvrige afdelinger i virksomheden, således at virksomhedens øvrige afdelinger opnår tæt samarbejde og forståelse for, hvad der internt skal til for at levere det, der er solgt hos kunderne.
Han er en forretningsorienteret og synlig leder, der med succes har arbejdet med ledelsesfunktionen inden for salg og marketing, og hvor hans tyngde skal udnyttes overfor virksomhedens nøglekunder.
Kandidaten har allerede med succes gennemført salg på forskellige niveauer i kundernes organisation og sørger for at videregive erfaringer til sin organisation, som konstant dygtiggøres.
Profilen - den personlige
Kandidaten er velafbalanceret, empatisk og humoristisk. Hans enorme sproglige kunnen hjælper ham i internationale sammenhænge, hvor han lige så naturligt fører forhandlinger med en franskmand som en tysker, englænder eller svensker og hvor sproget aldrig vil være en barriere for at opnå det, kandidaten skal.
Kandidaten er innovativ og nytænkende, han sætter sig meget hurtigt dybt ind i en branches udfordring, vil kunne identificere de forskellige elementer i værdikæden og vil bidrage med nytænkning og heraf affødte resultater.
Han er en dygtig kommunikator og man kan mærke på ham, at han vil vinde.
Kandidaten er grundig, kender sine konkurrenter og frem for alt sætter han sig ind i kundernes marked og udfordringer. Kandidaten udviser ydmyghed overfor salgsopgaven og forekommer meget troværdig - hvilket blandt andet skyldes hans aldrig svigtende evne til at sætte sig ind i det menneske, han skal møde eller det marked han skal angribe.
Kandidaten er loyal og trofast overfor sine værdier. Han holder sig i form til udfordringerne i virksomheden ved fast motion, blandt andet er løbeskoene altid en fast bestanddel i kufferten, når han er på forretningsrejse.
Kandidaten er i midten af fyrrerne er gift, har 3 store børn og har balance i familielivet.
Bonusinfo
Hjemmevandt på den internationale arena, forhandler kandidaten ligeså gerne på tysk, engelsk, fransk, norsk og svensk såvel som på modersmålet dansk!
I forbindelse med sin MBA, modtog kandidaten en strategy award for sit afgangsprojekt blandt 40 afslutningsopgaver.
Hjemmevandt på den politiske arena, er kandidaten vant til at forhandle med myndigheder, hvor han har opnået at få tilskud til at etablere fabrikker og arbejdspladser både i Irland, Slovakiet og Thailand. Kandidaten har skabt tilskud (reimbursement) til brugerne af produkterne med godkendelse både på lokalt plan (kommuner, amter og delstater i diverse europæiske lande) og på nationalt plan overfor politikere på Christiansborg, EU styrelser og FDA i USA.
Jeres muligheder og udbytte
Set fra kandidatens side venter der en placering i virksomhedens ledergruppe som salgs- og marketingdirektør, CCO eller lignende. Det vil være naturligt for kandidaten at have ansvar for virksomhedens nøglekunder. Så leder I efter en leder, med indgående forstand på international virksomhedsstruktur, på at lukke store ordrer og øge markedsandele, så start med at finde ud af om denne kandidat kunne være et match inden, I sætter den helt store rekruttering i gang.
I bedes sende jeres interesse, samt angivelse af kontaktdata til topcandidate@foundbyus.com.
Så kontakter vi jer indenfor 24 timer.
Yderligere information om kandidaten kan fås ved direkte henvendelse til Found by us, CEO & Headhunter Belinda Bramsnæs,
på telefon 21 40 02 02. Fuldt kendskab til denne kandidats identitet og cv, fås ved accept af Found by us' forretningsbetingelser.
Download stillings annonce som word dokument her