Direktør Supply Chain Management

Direktør Supply Chain Management - COO

tilbydes

til global virksomhed i fortsat solid udvikling og som har innovation på dagsordenen.

 

 

Ansvarsområde

Denne kandidat har allerede succesfuldt opnået resultater gennem 7 år i medicobranchen, 7 år i FMCG og flere år i computerbranchen. Fælles for kandidatens virke er tidligt at have lederansvar og tidligt at have P&L ansvar. I medicobranchen har kandidaten haft ansvaret for global supplychain, herunder fabrikker, distributionscentre og fremskudte lagre over hele verden - i daglig tale global operations. Han har stået for store ændringer i produktionen, hvor man har flyttet produktionsenheder til andre lande. I FMCG branchen med dagligvarer, har han haft ansvaret for at opkøbe fabrikker og integrere mange nye medarbejdere i organisationen. Han har udarbejdet og gennemført en hel ny distributionsstrategi, der betød friskere varer til forbrugeren og samtidig en reduktion på 20 % af distributionsomkostningerne - et tiltag der krævede tæt samarbejde med salg og marketing.  Han har flere gange været med til at indføre nyt ERP system i de virksomheder, han har været ansat. I computerbranchen har ansvaret hovedsageligt drejet sig om indkøb og lagerstyring - i tæt samarbejde med salg og marketing.  Kandidatens titler er indtil videre Vice President, Logistikchef, Indkøbschef, Salgschef og Distributionschef.

Kandidaten er et ægte supply chain menneske, der tænker LEAN og arbejder naturligt med LEAN.

 

Opgaver

Denne kandidat kan tage et bredt forretningsmæssigt ansvar, der grundlæggende handler om virksomhedens udvikling af produktions-, salgs- og distributionsstrategi herunder eventuelle virksomhedsopkøb eller frasalg. Kandidaten vil gerne arbejde med udvikling af særlige stærke partnerskabsrelationer til kunder og leverandører - selvfølgelig med behørig hensyntagen til virksomhedens kernekompetencer. Kandidaten vil helt sikkert lade det ledelsesmæssige ansvar veje meget tungt på opgavelisten, hvor han ønsker at innovation, målsættende ledelse, kommunikation og opfølgning skal være med til at videreudvikle en stærk, stolt og samarbejdsdygtig organisation.

 

Profilen - den teoretiske

Kandidaten har en sjælden kombination af uddannelser, der gør ham til et meget velafbalanceret menneske. Kandidaten startede med mesterlære som maskinarbejder for senere at blive produktionsingeniør og senere en MBA.

 

Profilen - den ledelsesmæssige

Kandidaten har lang praktisk erfaring som leder og at opnå resultater gennem andre ledere. I mange år har han som global leder evnet at lede på tværs af landegrænser, ofte på distancen, fordi han har evnet at strukturere samværet med sin ledelsesgruppe ved støtte af moderne teknik og faste møder. Hans fantastiske evne til at opnå resultater som leder , skyldes hans evne som eminent kommunikator, evnen til at sammensætte det rigtige hold - hele tiden med blikket for rettidig omhu.  Kandidaten har gennemgået og afsluttet diverse ledelsesudviklingsforløb, hvoraf kan nævnes NLP Business Practitioner & Henley's Manag ement Program & træning i TQM teknikker.

 

Profilen - den personlige

Kandidaten er visionær, ambitiøs, ønsker konstant læring, at levere excellente præstationer og at levere, hvad der forventes - og måske lidt mere til. Han arbejder fokuseret og engageret. Et engagement, der smitter. Han er 44 år, balance i familien og børn i gymnasiet. Han er ikke helsefanatiker, men lever alligevel et sundt liv.

 

Jeres muligheder og udbytte

Set fra kandidatens side venter der en topplacering  i en velkonsolideret og ambitiøs virksomhed - med alle de udfoldelsesmuligheder og den indflydelse, I er villige til at give jeres nye leder. Kandidaten er meget rejsevant, så fordrer jobbet aktiviteter af kortere eller længere varighed i udlandet, eksempelvis ved flytning af produktion eller distribution, så har jeres virksomhed mulighed for at drage nytte af en allerede opnået erfaring.  I kan opnå den innovation og fornyelse, I gerne vil have til virksomheden. Kandidaten vil på sin meget jordnære facon være i stand til at løfte sit ansvar, selvom udgangspunktet måtte være svært, på grund af hans engagerende og kommunikative ledelsesform.

Så leder I efter en ny VP for Supply Chain, Operations eller COO til jeres globale virksomhed, så start med at finde ud af om denne kandidat kunne være et match inden, I sætter den helt store rekruttering i gang.

 

I bedes sende jeres interesse, samt angivelse af kontaktdata til topcandidate@foundbyus.com.

Så kontakter vi jer indenfor 24 timer.

 Yderligere information om kandidaten kan fås ved direkte henvendelse til Found by us, CEO & Headhunter Belinda Bramsnæs, på telefon 2844 2844. Fuldt kendskab til denne kandidats identitet og c.v, fås ved accept af Found by us' forretningsbetingelser.


Download stillings annonce som word dokument her



Found by us, Hestemøllestræde 3, 1. DK - 1464 Copenhagen K, T: +45 28 44 28 44, E: contact@foundbyus.com