Commercial Director, Business Development Director
Commercial Director, Business Development Director
BtB - BtP
tilbydes
spændende virksomhed, der har innovation og bundlinie øverst på dagsordenen.
Ansvarsområde
Denne kandidat har haft strategisk forretnings- og markedsudvikling som omdrejningspunkt for sit virke siden endt studie i 2004. Sidst har han siddet som direktør i en mindre it-virksomhed, hvor hovedmålet har været en organisatorisk trimning og professionalisering. Han har tidligere siddet i en større virksomhed - hhv. som direktionsassistent, markedschef og ekstern konsulent. Han har begge steder haft stor indflydelse på den strategiske og forretningsmæssige udvikling, og han har haft kunderne som særligt omdrejningspunkt, da han for alle stillinger har haft et stort eller det fulde ansvar for virksomhedernes salg - og succes.
Opgaver
Denne kandidat kan opgavemæssigt favne bredt. Der er dog ingen tvivl om, at udvikling, ledelse og drift af strategiske projekter, der har forretningsudvikling og markedet som omdrejningspunkt (BtB el. BtP), vil ligge ligefor til kandidaten. Ideelt set bør kandidaten sidde i en direktør stilling, enten som adm. dir. for en mindre eller mellemstor virksomhed eller sidde som linjedirektør i et stort selskab. Man bør udnytte at kandidaten har en bred erfaring med salg - herunder stor erfaring med salg til det offentlige og at han har solide kompetencer inden for relationsopbygning. Kandidaten finder det ikke afgørende at en ny stilling indeholder ledelsesansvar eller om visitkortet siger direktør, projektleder, direktionsassistent, markedschef, business manager, etc. Kandidaten finder det vigtigst, at opgaverne i den kommende stilling forfølger et sigende og værdifuldt virksomhedsformål og at han bliver en del af en organisation og virksomhedskultur, hvor der er eller skal skabes en vilje til at gøre en forskel.
Profilen - den teoretiske
Kandidaten har en solid teoretisk baggrund som cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har både for sin bachelor og kandidatgrad opnået meget flotte resultater. Kandidaten har stadig stor interesse for den teoretiske og forskningsmæssige vinkel, noget der blandt andet illustreres af kandidatens tilknytning til CBS, hvor han underviser på HD ved Institut for organisation (en tilknytning som kandidaten ønsker at fastholde).
Profilen - den ledelsesmæssige
Kandidaten har erfaring som leder. Han er en person, der kan træde i karakter med situationstilpasset myndighed når det er nødvendigt. Han arbejder efter en delvist moderne ledelsesfilosofi, hvor det moderne tilsnit har uddelegering og tillid som omdrejningspunkt og hvor det "klassiske" - uagtet hvor upopulært det er i den moderne management kultur - har kontrol som omdrejningspunkt. Kandidatens grundlæggende udgangspunkt for ledelses er, at hans resultater alene kan nås igennem andres succes. Kandidaten er ledelsesmæssigt diplomatisk anlagt, men tøver dog ikke med at tage nødvendige upopulære beslutninger.
.
Profilen - den personlige
Kandidaten er på mange måder klassens 'skæve' dreng. Hans CV indeholder ikke en beskrivelse af den klassiske vej, og han har da også for alle af sine karrieremæssige valg fulgt sin intuition. Kandidaten evner at tilpasse sin person og væremåde til enhver given situation, og han kan begå sig på alle organisatoriske niveauer og i alle sociale sammenhænge. Kandidaten beskrives af venner og netværk som tillidsvækkende og autentisk. Og der er ingen tvivl om, at han har demonstreret, at han arbejder på et højt niveau og han har let ved at sætte sig ind i nye fagområder - også selvom disse skulle være ganske komplekse. Kandidaten har et væsen der har stor værdi for enhver organisation. Han er 34 år. Han har så meget ro på hjemmefronten som man nu kan have, når man have to børn på hhv. 1 og 2 år. Han har været sammen med sin kone i 16 år. Kandidaten er i fritiden til skønlitteratur, management litteratur, fiskeri, en løbetur og god hygge sammen med venner.
Jeres muligheder og udbytte
Kandidaten vil være en værdi for enhver organisation. Han er velskåret i fremtoning, meninger og holdninger, men er med sin unge alder stadig forretningsmæssig modelerbar. Han vil kunne passe ind i mange forskellige roller og stillinger, og ikke mindst vil han være eller hurtigt kunne blive i stand til at løfte næsten enhver opgave. Billedligt kan man sammenligne kandidaten med en Schweizerkniv. En sådan er god at have i lommen - næsten uanset hvilke udfordringer man står overfor og når man skal have garanti for funktionsduelighed, når der er mest behov for det.
Så leder I efter en ny leder, forretningsudvikler eller direktionsassistent, så start med at finde ud af om denne kandidat kunne være et match inden, I sætter den helt store rekruttering i gang.
I bedes sende jeres interesse, samt angivelse af kontaktdata til topcandidate@foundbyus.com.
Så kontakter vi jer indenfor 24 timer.
Yderligere information om kandidaten kan fås ved direkte henvendelse til Found by us, CEO & Headhunter Belinda Bramsnæs, på telefon 2844 2844. Fuldt kendskab til denne kandidats identitet og c.v, fås ved accept af Found by us' forretningsbetingelser.
Download stillings annonce som word dokument her