Business Development Director
tilbydes
til
virksomhed indenfor cleantech, biotek eller medico
Denne kandidat har allerede opnået bemærkelsesværdige internationale resultater som Vice President i den finansielle sektor.
Rent fagligt er kandidaten som ansvarlig for forretningsudvikling drevet af at skabe resultater, der har effekt på hele virksomheden, tilfredsstiller kunder og øvrige interessenter - og bidrager til øget loyalitet og bundlinje. Kandidaten vil fremstå som en særdeles kompetent sparringspartner for såvel selskabets CEO som for de øvrige medlemmer i ledelsesgruppen. Kandidaten tager helt naturligt et medansvar for virksomhedens samlede udvikling.
Ansvarsområde
På den strategiske side har han blandet andet stået i spidsen for udvikling af nye internationale forretningsområder herunder etablering af et nyt selskab i udlandet. Han har flere gange udarbejdet oplæg til strategier for virksomhedens øverste ledelse. Man kan sige, at han har været arkitekten bag større tiltag med virksomhedens øverste ledelse som afsender.
På den kommercielle side har kandidaten formået at styrke virksomhedens afsætning betydeligt gennem udviklingen af nye produkter, gennem identifikation og modning af nye markeder, og ikke mindst udviklingen af nye distributionsstrategier, hvor virksomhedens produkter bliver afsat direkte til kunderne såvel som gennem partnere.
Kandidaten har været ansvarlig for et succesfuldt salg gennem et partnersamarbejde med verdens største bank. Kunderne indenfor virksomhedens direkte salg indeholder såvel C20-virksomheder som nogle af verdens stærkeste brands.
På den operationelle side har kandidaten dyb indsigt i og erfaring med hvordan internationale forhold påvirker salgsunderstøttende aktiviteter så som markedsføring, it-systemer, salgsorganisation, aftalegrundlag, etc. Kandidaten har desuden forhandlet nødvendige tilladelser fra myndigheder på plads, ligesom han har gennemført forhandlinger i brancheorganisationer og i forhold til EU-kommissionen.
Gældende for alle ansvarsområder er, at de bliver gennemført med kandidatens sikre hånd og stærke forhandlingsevne.
Kandidatens ansvarsområde skal fortsat være komplekst og omfatter gerne områder, hvor det kræves at risikoprofilen skal vejes og vurderes, og hvor finansiel kyndighed og juridisk indsigt vil assistere virksomhedens beslutningshastighed og markedsposition yderligere.
Opgaver
Kandidaten kan trygt overlades et bundlinjeansvar drevet både at det løbende salg samt virksomhedens videre forretningsudvikling.
Salgsopgaven er for kandidaten meget vigtig. Eksempelvis har kandidaten, da han stod i spidsen for at etablere et nyt selskab i udlandet, stået for en markant omsætningsvækst, som blandt andet var hjulpet af hans evner til at organisere salg, markedsføring og kundeservice i et samspil. Forretningsudviklingen her bestod eksempelvis i at udføre opsøgende salg overfor potentielle nye partnere og distributører på et meget konkurrencepræget finansielt marked og opnå en væsentlig markedsandel.
Kandidaten er en dreven international projektleder, der ved flere lejligheder har demonstreret hans eminente evner for at videreudvikle virksomhedens markedsposition, også uden for markedsaktørernes ageren. Områder som forhandlinger om nye rammevilkår med myndigheder, domstole, advokater og revisorer, og som standardisering og konceptualisering af videre international udvikling, er ligeledes opgaver kandidaten udfordres af. Eksempelvis har han udviklet en internationale produktportefølje og en distributionsstrategi, der kan tage højde for landenes divergerende lovgivninger på områder som forbrugerbeskyttelsesregler, virksomhedsbeskatning, og finansielle lovgivninger, og for forskelle i krav fra og praksis i de tilsynsførende myndigheder. Produkterne og distributionsmodellerne er nu på 5 år fortsat kernen i virksomhedens succesfulde internationale salg.
En opgave som at etablere nye relationer og partnerskaber vil ligge lige til for kandidaten, der er opsøgende af natur og ser muligheder hos kunder og partnere, der kan være med til at komplettere virksomhedens strategiske målsætninger om udvikling og profitabel vækst.
Profilen - den teoretiske
Kandidaten har senest opnået at tage en E* MBA fra en af Skandinaviens førende business schools med det bedste resultat på sin årgang. Tidligere har kandidaten erhvervet en Cand.oecon. Han har gennemført en del af sin bachelor i England, medvirkende til at han tidligt taler engelsk på forhandlingsniveau.
I tillæg har kandidaten løbende deltaget i efteruddannelse, hvor kandidaten blandt andet har deltaget i management forløb på Wharton Business School.
Profilen - den ledelsesmæssige
Kandidaten har en meget klar erkendelse af, at resultaterne kun opnås gennem andre. Som leder af projekter sørger han for at overlade de faglige løsninger til andre, giver sig tid til at observere andre, at aflæse og inddrage andres interesser - endeligt og frem for alt at udnytte forskelligartede kompetencer.
Som leder og person tilstræber kandidaten at sætte det gode eksempel. Kandidaten udviser leadership ved at gå forrest både i medgang og modgang. Den goodwill kandidaten opnår i modgang, er enorm blandt øvrig ledelse og medarbejdere, hvor tilliden til ham blot øges.
Som international leder har kandidaten lært vigtigheden af at forklare medarbejderne "hvorfor". På tværs af kulturer vil kandidaten tage ansvaret for at en beslutning forstås af alle, således at beslutningerne også faktisk er gennemførlige.
Han er altid loyal, oprigtig og forklarende.
Ledelse er for kandidaten pligten til at lede, at tage det personlige ansvar og den endelige beslutning.
Sammenfattende for kandidatens ledelseskarakteristika kan siges, at han søger at fremstå som personlig, ærlig, tilgængelig, involverende, delegerende, konsistent og autentisk. For ham er et ord også et ord i dets bogstaveligste forstand.
Profilen - den personlige
Kandidaten er ikke selv-iscenesættende. Det behøver han slet ikke. Han er en stærk kommunikator og har stor pondus også i forhold til sine ledelseskolleger, som helst lader ham præsentere fælles budskaber, hvor der er et nøglebudskab, som skal forstås og påvirke mange. Han er objektiv, yder konstruktiv kritik, arbejder struktureret med en meget analytisk tilgang samtidig med at bevare sin store kreativitet og innovationsevne. Kandidaten er udadvendt og meget tillidsvækkende, begge karaktertræk, der hjælper ham som en dygtig forhandler.
Kandidaten identificerer og tilegner sig hurtigt ny viden. Han er ambitiøs, søger altid at gøre en forskel og udøve positiv indflydelse på andre. Han tager personligt stilling til aktuelle temaer og udfordringer, søger indflydelse og udfordringer.
Kandidaten er social og udadvendt, oprigtigt interesseret i andre mennesker, har let ved at etablere nye kontakter, acceptere meningsforskelle og har stor forandrings- og tilpasningsevne. Kandidaten er mentalt meget stærk og fokuseret.
Kandidaten er i slutningen af 30'erne og har 2 børn. Faste ture i fitness centeret og ud i naturen hjælper ham til at få det mentale overskud.
Bonusinfo
Kandidaten har haft årelange ophold i udlandet, det seneste som udstationeret i forbindelse med et større projekt om at etablere et kontor i udlandet, som led i virksomhedens internationaliseringsproces. Her har han med sikker hånd klaret forhandlinger med myndigheder og politiske instanser i det pågældende land. Han er rejsevant i Europa.
Jeres muligheder og udbytte
Set fra kandidatens side venter der en placering i virksomhedens ledergruppe som ansvarlig for forretningsudvikling, gerne med yderligere ansvar for salg i en international virksomhed. Så leder I efter en profil, med indgående forstand på international virksomhedsstruktur, på finansiel og strategisk due diligence, på internationale salgsmuligheder, på udvikling og etablering af nye forretningsenheder og -områder, så se her. Kandidaten er dynamisk og vil brænde for den problemstilling, I vil byde ham, så start med at finde ud af om denne kandidat kunne være et match inden, I sætter den helt store rekruttering i gang.
I bedes sende jeres interesse, samt angivelse af kontaktdata til topcandidate@foundbyus.com.
Så kontakter vi jer indenfor 24 timer.
Yderligere information om kandidaten kan fås ved direkte henvendelse til Found by us, CEO & Headhunter Belinda Bramsnæs,
på telefon 2140 0202. Fuldt kendskab til denne kandidats identitet og c.v, fås ved accept af Found by us' forretningsbetingelser.
Download stillings annonce som word dokument her